Jens Poulsens Asta Derm har virkelig fundet melodien i år, og fredag eftermiddag vandt hun afdelingsløbet på Charlottenlund Travbane og tjente i alt 40.000 kroner.

Asta Dermed Ken Ecce vinder sikker 2. afdeling af Hoppeafdelingsløbet foran længe førende Unette med Kent Friborg. Foto Kim Gudmand
Moderen er Hoppe Derby-vinderen Diva Derm, og derfor har der været forventninger til Asta Derm (Lindy Lane) . forventninger, som hun ikke hidtil har formået at indfri.
Men i år er det gået bedre for den nu 5-årige hoppe, som Ken Ecce har overtaget træningen af.
Fredag eftermiddag kunne han bringe Asta Derm, der ejes og er opdrættet af jens Pulsen, til sejr i begge afdelinger af Hoppernes afdelingsløb på Charlottenlund Travbane.
I 1. afdeling kom sejren i hus efter Asta Derm havde ligget i tredje par udvendigt og en seg speed de sidste 250 meter kæmpede Asta Derm sig forbi længe førende Aida Toft med Birger Jørgensen til sejr i 1.15.5. Favoritten Thai Caitlin med Kasper K. Andersen sad undervejs i vinderhullet og fik meget sent plads til angreb og sluttede på tredjepladsen.
I 2. afdeling var det Asta Derm, der sad i vinderhullet, og ind i opløbet sad Ken Ecce blot og ventede på angrebspladsen.
Den kom 100 meter fra mål, og Asta Derm skød frem til sejr i 1.15.8a/1600 m foran løbets mindst spillede heste, Unette med Kent Friborg i 1.15.9.
Med 2 x 12.500 kroner samt en bonuspræmie på 15.000 kroner -. I alt 40.000 kroner har Asta Derm nu tjent 112.465 kroner i karrieren.