TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

4. sejr i træk

af | Nyheder

Hos Thomas Lind-Holm på Stutteri Dust ved Skive går følhoppen Mystical Sunshine  rundt uvidende om, at hendes søn Odds on Amethyst er Canadas hidtil bedste hest i år.

Odds on Amethyst med Pat Hudon ved sejren mandag på Wooddine.

6-årige Odds on Amethyst (Muscle Hill – Mystical Sunshine) har fået sin anden ungdom i år, og mandag aften tog den fjerde sejr i træk på Woodbine-banen i Toronto.

Odds On Amethyst med træneren Pat Hudon i sulkyen fik intet foræret i løbet, idet den var sat af ude i andet spor uden ryg hele rejsen.

Alligevel kunne den vinde sikkert i 1.10.3a/1609 m efter en afslutning i 1.09/400 m.

Der var 17.000 dollars i førstepræmie og nu er det foreløbig blevet til 82.200 dollars i indtjening i denne sæson.

I alt har Odds on Amethyst tjent 327.562 dollars . hans vinderrekord er 1.09.6.

Moderen Mystical Sunshine har hos Thomas Lind-Holm via en rugemoder, da hun ikke selv kan bære et føl, født fire helsøskende til Odds on Amethyst.

I fjor blev et af disse, Delirious Rain solgt for 850.000 SEK på Wenngarn-auktionen i Sverige.