TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

4-års Prøver: Dukker der en outsider op?

af | Nyheder

Det ligner en favoritparade i Prøverne til Jydsk 4-Årings Grand Prix, der i eftermiddag køres på Jydsk Væddeløbsbane.

Fire åbne prøver og tre hoppeprøver er bl.a. på menuen på Jydsk Væddeløbsbane i eftermiddag.

Fra de to grupper kvalificerer de 10 bedste sig, og desuden er der to wildcards efter nye regler, der er så indviklede at det næsten kræver en A-4 side for at beskrive dem.

Hvad der er mere åbenlyst er, at der nu max kan starte 10 heste i en prøve til et storløb, og det betyder for de åbne prøver, at der afvikles en prøve mere end efter de gamle regler med op til 12 deltagere.,

Vi har i en tidligere artikel søgt at beskrive de nye wild card regler – den kan du læse på dette link – klik her

Det ligner mest af alt en favoritparade i Prøverne i eftermiddag – vi ser på chancerne i de enkelte løb:

1. løb – Hoppeprøve 1 – tre første til finale:

Alt andet en sejr til 4 Exclusive Laser med Steen Juul vil være en kæmpe overraskelse. Skulle den svigte er den sikker på at få startret via et wild card, idet Exclusive Laser toppet pointberegningen. Derefter handler det om Echo Hill og Elvira Damgård.

2. løb  – Hoppeprøve 2  tre første til finale.

Mere åbent. Evita med Morten Friis er nummer to blandt hopperne i Pointberegningen og således sikker på finaleplads. Kan dog selv kvalificere sig, hvis hun er på top igen efter sygdom. Energy Mix og Explosive Lady må være de næste, men hvis Excuse Me har hoved på, er den bedst i feltet. Den er dog meget usikker.

4. løb – Hoppeprøve 3 – tre første til finale.

Her er Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen den store favorit. Ebony Blåbjerg, Eye in the Sky iog Expensive Attitude er de næste chancer.

Der er altså tre hopper fra hver prøve, der kvalificerer sig til finalen samt den fjerdehest, der er højst rangeret i Pointberegningen. Og derefter kommer de nye Wild Card-regler i spil.

5. løb – 4 års Prøve 1 – to første til finale.

Emoji med Flemming Jensen er storfavorit – hvem kommer med ham til finalen: Erling har vel ikke rigtigt budt sig til, når det har været alvor i et opløb. Escape AP møder årgangstoppen for første gang, og har vist fin form. En Epicwildfire MT er også et godt pladsbud.

6. løb  – 4 års Prøve 2 – to første til finale.

E Type Cash med Gordon Dahl er blandt forhåndsfavoritterne til Grand Prix-sejren og vandt i fjor 3 årings Grand Prix. Den burde vinde her og kan få nærmest følgeskab  af Eric the Eel eller Encore Cloc. Eros Zola kommer med fine resultater fra Sverige og har udviklet sig fint i dette forud. Efter E Type Cash er det faktisk meget åbent.

7. løb – 4 års Prøve 3 – To første til finale

Enjoy the Game med Steen Juul galoperede i fremstød i opløbssvinget på Solvalla for Thomas Uhrberg, da den blev generet. Den kan vinde her foran Eastboundanddown og så har vi fidus til Euro Dream, der har samme moder som sidste års derbyvinder, Dumbo!

8. løb – 4 års Prøve 4 – To første til finale

Extreme med Steen Juul galoperede umotiveret ind i første sving i Skive. Er normalt stabil og bør løse denne opgave. Eldorado bliver bedre og bedre og ellers Enzo, der havde en forrygende periode i vinter samt Eik Hindø.

Udover de to første i hver prøve går de to tredjeheste, der er højst rangeret i Pointberegningen  videre til finalen. Og derefter kommer de nye Wild Card-regler i spil.

Se Pointberegningen til Jydsk 4-årings Grand Prix – klik her

Det var vore bud – se hvad topkusken Rene Kjær mener om chancerne i løbene på Jydsk Væddeløbsbane – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Trænerkommentarer og eksperttips – klik her