TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

4-års Prøver: Bad Moon Rising tilbage!

af | Nyheder

Årgangens klart mest vindende hest, Bad Moon Rising med Birger Jørgensen vandt årets første sejr i 4 års Prøven og fremstår som klar favorit til Jydsk 4-årings Grand Prix.

Uvisheden lurede i baggrunden hos såvel træneren Peter Rudbeck som kusken Birger Jørgensen før starten til 4-års Prøven på Jydsk Væddeløbsbane med Bad Moon Rising.

Infektioner i kroppen har hidtil drillet Kriterie-vinderen og årgangens klart mest vindende hest – og var Bad Moon Rising nu helt klar?

Svaret fik såvel Rudbeck og Jørgensen og alle vi andre!

Ja!

Et rungende Ja!

Bad Moon Rising med Birger Jørgensen vandt let foran Bvlgari Peak. Km Foto

Bad Moon Rising (Muscles Yankee) beviste i den hårdest besat 4 års Prøve, at den er tilbage på toppen, da den kunne føre fra start til mål og vinde sikkert i 1.16.3a/2360 m foran Bvlgari Peak med Flemming Jensen, der efter en meget rolig start leverede en stærk sidste 500 meter, men uden at kunne true vinderen.

Børge med Steen Juul, der sad i dødens hele vejen, sluttede på tredjepladsen i 1.17.1.

Nummer fire Bal Bora med Henrik Lønborg i 1.17.2, mens Baker Tilly med Ken Ecce klappede helt sammen til slut, men blev nummer fem i 1.18.9 – det viste sig efter løbet, at den havde halsbetændelse, og at det var årsag til den blege indsats.