TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

349.000 kroner i underskud i Aalborg

af | Nyheder

Aalborg Væddeløbsforening afholdt sin ordinære generalforsamling fredag aften. Også i Aalborg var der røde tal i regnskabet for 2016.

Pressemeddelelse fra Racing Arena Aalborg, som drives af Aalborg Væddeløbsforening:

Udfordrende år for Aalborg Væddeløbsforening.

Det har på mange området været et udfordrende år for Aalborg Væddeløbsforening der står bag driften af banen.

Der er foretaget ændringer i bestyrelse og ledelse af driften samt tilført nye kræfter der modsvarer tidens krav og forventninger.

Banens formand, Henning G. Jensen

Banens formand, Henning G. Jensen

Et underskud på den primære drift viste kr. 349.000,- der kommer fra engangs- personaleomkostninger. Cafe Pitstop har efter lukningen i starten af 2016, et direkte underskud på kr. 779.000,- der også skyldes bl.a. engangsomkostninger på personale og manglende indtægter.

Et samlet resultat som formanden Henning G. Jensen i sin beretning betegnede som ikke tilfredsstillende.

Formanden kunne da også se det positive i regnskabet da totalisatoromsætningen var steget fra kr. 52. mill. til 54.mill., en udvikling der skal forstærkes gennem flere synlige aktiviteter på væddeløbsbanen.

Politik. 

Vi kæmper med en forældet afregningsmodel indenfor hestesportens totalisatoromsætninger, da vi kun får provenu af den omsætning der fysisk sker på banen.

Hertil kommer at vi også med den nye sæsonplan med meget uhensigtsmæssige løbstidspunkter, hvor vores publikum er på arbejde, mangler deres omsætning i både totalisator og restaurant.

Med de rekordhøje omsætninger vi har opnået med det fælles nordiske spil er det tankevækkende, at vi efter moms kun får 17 % af baneomsætningen.

Gennem hele sæsonen har vi oplevet disse dage som rekordernes dag og glædet os over meget store omsætninger i totalisatoren. Desværre med samme resultat som i 2015, da vores provenu er alt for lavt.

Det var derfor også en stor glæde for os, da Folketinget i starten af året vedtog den nye spillelov på området.

Det indebærer, at vi fra starten af 2018 kan få liberaliseret tingene, der kan give os et langt bedre indtægtsgrundlag.

På de to største løbsdage har omsætningen samlet været over kr. 7. millioner, som vi i den gamle totalisatorlov ville have fået 17 % af.

Det svarer til en indtægt på kr.1.119.000,- Vi har kun fået kr. ca. kr.225.000,-

Vedligeholdelse af banen er et andet områder der kræver kapital og store investeringer hele tiden.

Lige nu står vi igen overfor en meget stor renovering af banen, der starter om kort tid, så den er toptunet til væddeløb i international klasse.

Aalborgs bestyrelse. Per Nøhr,  Henning G. Jensen, Bente Østergaard, Bo Jørgensen og Knud Erik Ravn.

Aalborgs bestyrelse. Per Nøhr, Henning G. Jensen, Bente Østergaard, Bo Jørgensen og Knud Erik Ravn.

Sporten.

På det sportslige område har Aalborg Væddeløbsforening igen i år kunnet glæde sig over vore dygtige trænere og amatører, der har hærget i ind- og udland med masser af sejre og indkørte præmier til hesteejerne.

Danmarks bedste trænerteam har licens på Aalborg Væddeløbsbane med storløbssejre på samlebånd.

Masser af spændende arrangementer har set dagens lys gennem hele sæsonen, et område vi opprioriterer i de kommende år og ikke mindst Aalborg Store Pris weekend, slog igen alle rekorder med næsten 12.000 tilskuere på de to dage og masser af internationalt travsport.

Det er tid til begejstring igen, slutter Henning G. Jensen sin beretning