TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

3-års Grand Circle Championatet flyttes til efteråret

af | Nyheder

Som et udslag af den igangværende Corona-pandemi har Dansk Travsports Centralforbund nu besluttet af flytte årets første store årgangsløb, Grand Circle 3-års Championatet fra juni til oktober måned. Også en række andre større løb og løbsdage er der flyttet rundt på.

Grand Circle 3-års Championatet 2020 skulle have været afviklet på Billund Trav den 7. juni, mens  3-års Hoppe Championatet skulle køres på Fyens Væddeløbsbane den 12. juni.

Nu har Dansk Travsports Centralforbund godkendt en flytning af løbene således Billund Trav afvikles Grand Circle 3 års Championatet den 24. oktober og Fyens Væddeløbsbane Grand Circle 3 års Hoppe Championatet den 30. oktober.

Den traditionsrige Musketer-dag på Skive Trav er den første større løbsdag, der må holde flyttedag.

Musketer-dagen var i år lagt til 2. Påskedag – den 12. april, og som bekendt er alt travløb stoppet i Danmark frem til den 13. april.

I stedet bliver Musketerdagen flyttet til Pinsen  – den 1. juni, der er 2. Pinsedag.

Billund Travs store dag, Sprintermesteren var planlagt til den 8. maj, men holder nu flyttedag till efteråret, og køres fredag den 2. oktober

Der er flere ændringer til sæsonplanen – dem kan du læse om på dette link til Dansk Hestevæddeløbs hjemmeside – klik her