3.5 mio kroner mere til banerne
Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond har genindført honorering af resultatkontrakterne til landets væddeløbsbaner, hvorefter banerne tilsammen kan opnå max. 3.5 millioner kroner, hvis alle delmål opfyldes.
Væddeløbsbanerne fik en kold tyrker i fjor, hvor HFF fjernede bonus-betalingen for i stedet at tilføre det nystartede Dansk Hestevæddeløb midlerne.
For 2014 har væddeløbsbanerne igen den økonomiske gulerod, der for de enkelte baner svinger fra mellem 320.000 kroner og op til 600.000 kroner.
Men der skal arbejdes på mange fronter for at nå bonusmålet 100%.
HFF har netop udsendt en pressemeddelelsen, hvor de enkelte delmål er listet, samt hvor mange penge en væddeløbsbane max kan optjene.
De generelle resultatmål for 2014:
Positivt driftsresultat 35%
Best practice 30%
Forplejning
Initiativer over for nye spillere
Kundeservice, herunder toto -personale og uddannelse af disse
Service over for de aktive
Eksekvering af sociale medier
Baseres på vurderinger fra 1-10. Minimum 3 årlige vurderinger fra anonym komite
Taksameter-afregning.
Strategieksekvering 25%
Gennemført kommunikationsindsats
Aktiviteter over for bredden herunder afvikling af Sports-lørdage, foredrag mv.
Aktiviteter over for ungdom herunder etablering/drift af Ponyklubber.
Individuelt fra bane til bane.
Målsætning netto x nye licenshavere.
Målsætning netto y x nye opdrættere.
IT, DH-logo mv. 10 %
Bonusmål 2014
Lunden 600.000 kr.
Klampenborg 525.000 kr.
Århus 380.000 kr.
Ålborg 380.000 kr.
Odense 380.000 kr.
Skive 320.000 kr.
Billund 320.000 kr.
Nykøbing 320.000 kr.
Bornholm 320.000 kr.