I dag kan John Ø. Jensen fejre sit 25 års jubilæum som selvstændig travtræner.
John Ø. Jensen startede som professionel træner ved Fyens Væddeløbsbane, og havde bl.a. stor succes med Keelan.
For en del år siden valgte John Ø. Jensen at prøve lykken i Sverige, og her driver han i dag en god trænerforretning med tilknytning til Åmål Travet, der ligger cirka 170 kilometer nord for Göteborg.
I dag står der 16 heste på John Ø. Jensens træningsliste – heraf er kun de fem startheste.
Blandt starthestene er den danskejede koldblodstraver, Björnemyr Dennis, der vandt 6 sejre i fjor.
Travservice ønsker Tillykke med jubilæet.