TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

220.000 kr. venter på Andre Ward

af | Nyheder

Stald Utahs 8-årige Andre Ward er i sit livs form, og kan i eftermiddag vinde finalen i V75-spillets Bronsdivision på Åby Travet.

Andre Ward med Femming Jensen. Foto Kanal 75

Akkurat som sidst, da Andre Ward (Ens Snapshot) med Flemming Jensen startede i V75 har parret fået startspor 10 i eftermiddagens 9. løb på Åby Travet, der er V75-5 og finale i Bronsdivisionen.

På Axevalla klarede Andre Ward startsporet og sejrede i en spændende opløbskamp, hvor den henviste 6 Adde S H med Peter Untersteiner til andenpladsen. Begge noteredes for 1.12.1a/2140 m.

I skrivende stund er Andre Ward mest betroet i denne afdeling, idet den er afkrydset på 18%, men følges tæt af 2 Vagabond Bi med Ulf Ohlsson på 16% og 4 Atik DL med Carl Johan Jepson på 15%.

6 Addes SH er blot afkrydset på 6%.

Flemming Jensen skal i sulkyen to gange for allerede i 3. løb skal han køre Marc Bæk Nielsens 15 Dortmund (Timoko), der har 40 meters tillæg over 3140 meter.

Dortmund kender programtipperen ikke, idet den ikke er nævnt i fire heste, og i V4 er Dortmund kun afkrydset på 7%!

Der kan være penge at hente på den danske ekvipage!

Baneprogrammet til Åby Travet kan downloades på dette link – klik her