TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

215.000 kroner til Flying Fortuna

af | 25. jul 2017 | Nyheder

Niels Thomsens 3-årige Flying Fortuna stred tappert i Breeders Course-finalen, men måtte igen se sig slået til en andenplads af Executive Caviar. Men andenpræmien var 215.000 danske kroner værd!

Executive Caviar vinder Breeders Course-finalen sikkert foran Flying Fortuna.

Alle fire sko af. Norsk hovedlag og aftrækkelig ørehætte.

Tirsdag aften måtte det briste eller bære for Niels Thomsens Flying Fortuna med Johnny Takter i sulkyen i Breeders Course-finalen på Jägersro.

En førstepræmie på 550.000 SEK lå i potten, og Flying Fortuna var kun kort slået af løbets favorit, Executive Caviar i kvalifikationsløbet tidligere på måneden.

Men selv om Johnny Tajter fik kørt et optimalt løb og udnyttede de muligheder han havde for at hente ekstra fart ud af Muscle Yankee-sønnen, sÃ¥ var der ikke noget at gøre ved Executive Caviar (SJ’s Caviar) med Joakim Løvgren, der kunne vinde i 1.12.1a/1609 m, mens Flying Fortuna tog andenpladsen i 1.12.3 – præmie 275.000 SEK – det er 215.000 kroner.

Flying Fortuna får ikke lov til at hvile længe inden han skal i ilden igen.

På søndag skal den starte i kvalifikationsløb til det tyske Derby på Mariendorf-banen i Berlin.

Executive Caviar har med førstepræmien på 550.000 SEK nu tjent 2.4 mio. SEK i 13 starter

Executive Caviar med Joakim Løvgren har tjent gode penge i Breeders Course-serien