TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

20 år efter Rudolf Le Ann

af | Nyheder

For 20 år siden vandt Rudolf Le Ann med Steen Juul det franske storløb, Prix de New York – på lørdag afgøres årets udgave på Enghien med bl.a. en tidligere Copenhagen Cup-vinder på startlinjen.

Da Rudolf le Ann vandt Prix de New York i 1996 var førstepræmien på 175.000 FF – det var dengang cirka 200.000 kroner.

Copenhagen Cup-vinderen Robert Bi gør come-back på lørdag.

Copenhagen Cup-vinderen Robert Bi gør come-back på lørdag.

Når løbet køres lørdag eftermiddag på Enghien-banen i Paris er der cirka 385.000 kroner til vinderen!

Da Rudolf Le Ann med Steen Juul vandt i 1996 blev han noteret for 1.14.7a/2150 m.

Nu er løbsrekorden på 1.11.9a/2150 m sat af Russel November med Hugo Langeweg i 2008.

Lørdagens felt byder på et gensyn med sidste års vinder af Copenhagen Cup, Robert Bi med Robin Bakker.

Robert Bi har ikke startet siden den 15. januar, hvor den skulle have en sidste afpudsning inden en påtænkt start i Prix d’Amerique.

Men her floppede Robert Bi som 14-10-favorit

Det viste sig, at  Robert Bi havde med halsen, og det har holdt den væk fra løbene i lang tid.

Den 21. maj var den i Prøveløb i Wolvega, hvor den blev godkendt i 1.13.7a/2100 m, og nu bliver det så alvor på lørdag på Enghien.

Det er et stærkt felt på 12 heste som 5 Robert Bi indgår i.

Bl.a. starter 1 Ustinof du Vivier med Mathieu Abrivard, 2 Moving On med Franck Nivard, 3 Olmo Holz med Christophe Martens, 4 Aladin D-Ecajeul med Eric Raffin, 6 Sierra Leone med Jl W. Hallais og 8 Princess Griff med Jean Philippe Monclin.