På Forus i Norge var der i aften to danske vindere – Silas Hovmand og Wonder Dream.
Mens Silas Hovmand (Great Challenger) vandt et sulkyløb – og 24.000 NOK – for Svein Ove Wassberg på 14,6/1600 volte, kunne Wonder Dream (Trophy Catch) vinde et montéløb for montérytteren Lise Hjetland på 18,5/2040 volte til 12.000 NOK.
Silas Hovmand, der er opdrættet af Bent H. Nielsen, men blev eksporteret til Norge i 2013, afviste ret sikkert godt afsluttende danskfødte Sejr Gammelsbæk, der præsterede 13,9/1620 volte.

Silas Hovmand
Siden eksporten har Silas Hovmand taget syv sejre og i penge er det blevet til over 400.000 NOK.
Moderen Aja Hovmand (Buckfinder) har foruden Silas Hovmand fem andre afkom og hans helsøster Oline Hovmand er mestvindende med 158.503 kr.
Wonder Dream startede for første gang i monté og det viste sig at være en god disposition for sejren blev ganske sikker.

Wonder Dream
Moderen Dare to Dream (Buzzin Brian) har yderligere to afkom i form af A Dream (Trophy Catch) og Beauty Dream (Ens Snapshot) og opdrætteren er Svend Erik Nielsen.
