TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

2-års koldblodstraver i Prøveløb den 2. februar

af | 28. jan 2025 | Nyheder

Herhjemme må en 2-årig traver først deltage i et Prøveløb efter den 1. juli – anderledes er det i Sverige.

Når der på søndag er Prøveløb på Gävle-banen i Sverige, er en af deltagerne den 2-åerige koldblodstraver Brage Lux, der er opdrættet, trænet og ejet af B-træneren Anders Høgberg.

Herhjemme må en 2-åring slet ikke deltage i Prøveløb før den 1. juli og med de nye regler også først starte i totalisatorløb efter den 1. august, men de regler har man ikke i Sverige.

Det er i øvrigt ikke første gang Anders Høgberg har en 2-åring tidligt klar til Prøveløb som 2-åring,

Moderen til Brage Lux, Reime Blesa var i prøveløb som 2-åring den 11. oktober 2016, hvor den løb 1.44.4, mens en helbroder til Brage Lux, Lome Lux var i prøveløb som 2-åring den 16. marts 2021 og godkendtes i 1.44.8.

Lome Lux, der nu er seks år gammel, har startet 52 gange og vundet 6 sejre og tjent 532.795 SEK, så den har næppe haft skade af sin tidlige debut på travbanen.