TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

2-års Grand Prix på JVB

af | Nyheder

Jydsk Væddeløbsbane afvikler i dag årets sidste Grand Prix.

Just Hans bliver favorit i Tuborg Jydsk 2-årings Grand Prix. Foto: Hesselborg Foto

12 heste dyster i Tuborg Jydsk 2-årings Grand Prix om en førstepræmie på 165.000 kroner med Just Hans med kneben favorit.

Maharajah-sønnen imponerede stort i sin debut for Bent Svendsen, men får næppe noget foræret i søndagens storløb, hvor heste som Isak Smed, J J, Jamaica Gardenia og Isabella C N også har vist store evner i deres hidtidige starter, så V5-spillerne bør nok overveje at gardere Just Hans.

I Consolationsløbet er der gensyn med Dennis Kristiansens stortalent Iceman, som imidlertid ikke har været heldig med startsporet, men hvis Wishing Stone-sønnen finder rundt på Århus-banen må en ny sejr være inden for rækkevidde.

Værste modbud bliver nok Jeppe Juels Jr, der også indledte karrieren med sejr og Aalborg-træneren er optimist:

-Jr var vældig dygtig i sin første optræden. Først og fremmest fik hesten et godt løb. Siden har den bare trænet frem mod dette løb, og den virker rigtig fin. Kenneth Andersen har hjulpet mig og givet hesten et arbejde i mandags. Den var ude at gå to gange 1600 meter, og det var til UG, udtaler Jeppe Juel bl.a. til JVB’s hjemmeside, hvor man som altid har indsamlet en masse kommentarer til de startende heste.

Der er også gode fiduser at hente i René Kjærs vurderinger på Derby25: KLIK HER

Baneprogram til Århus: KLIK HER