TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

2-åring godkendt på 18,9

af | 23. nov 2019 | Nyheder

Topafstammede Franz Jæger godkendt for Bo Westergaard på toptid.

Som lillebror til Cadillac Shadow og Dickson Shadow er der på forhånd store forventninger til den 2-årige Franz Jæger (Googoo Gaagaa), der i fredagens prøveløb i Aalborg leverede en fin præstation i tiden 1.18,9/2160 meter.

Franz Jæger. Foto: Hesselborg Foto

-Der er ikke så mange 2-åringer, der bliver godkendt på 18,9 efter 16-tempo den sidste kilometer på en ikke alt for hurtig bane, så det var en meget positiv overraskelse, siger Bo Westergaard.

-Det var første gang jeg var på banen med ham, så det var bestemt meget flot. Jeg ved ikke om Franz Jæger skal starte som 2-års; det er lidt åbent lige nu, så vi må se hvordan han træner den kommende tid.