TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

19.4 mio. for galop-åring

af | Nyheder

Der er store penge fransk galopsport – meget store. På Arqana-auktionen i Deauville, der afholdes i disse dage, blev topprisen 2.6 millioner Euro – eller 19.4 millioner danske kroner for en åring!

Denne hingstplag efter Dubawi kostede 2.6 millioner Euro i Deauville.

Denne hingstplag efter Dubawi kostede 2.6 millioner Euro i Deauville.

Der er meget stor forskel på prisniveauet inden for trav- og galopsporten.

En toppris på  2.6 millioner Euro og to heste yderligere solgt for over 1 million Euro.

11 heste solgt for mere end 520.000 Euro.

Det er de rene drømmepriser  for galop-åringe!.

I disse dage afholdes en af Europas fineste auktioner over fuldblods-åringer i fashionable Deauville i Normandiet.

Auktionen er opdelt i en selected og en mere almindelig del, og den selected auktion sluttede mandag med 259 fuldblodsåringer solgt til en gennemsnitspris af 162.541 Euro – eller 1.21 millioner danske kroner!!

Det var en fremgang på 10%

Topprisen på 2.6 millioner Euro – 19.4 million kroner – blev betalt for en hingst efter Dubawi og ud af en hoppe, der har vundet Gruppe II-løb og tjent 110.000 Euro.

Den blev købt af agenten John Ferguson på vegne af Sheikh Mohammed fra Dubai.

Ferguson havde en fyldt ordrebog med og købte i alt 11 åringer til en samlet pris af 6.9 millioner Euro – eller 51,4 millioner danske kroner!!

Om tre uger har fransk travsport sin store auktion i Deauville, men her er det helt andre priser, der betales for åringerne.

I fjor var gennemsnitsprisen for traverne på 23.861 Euro – eller omkring 15% af hvad der i snit blev betalt for en fuldblodsåring! i år!