TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

17 millionvindere i V75

af | Nyheder

Lørdagens svenske V75-spil skabte 17 nye millionærer og så var der premiere på tillægsspillet Boost, som kan ti-doble din gevinst – hvis du er svensker.

Det blev en blanding af favoritter og outsidere, da Solvalla var værter for årets første finale-omgang i V75.

Gevinsten for 7 rigtige blev på 1.257.672 kroner, mens der blot blev 7.188 kroner til rækker med 6 rigtige og 363 kroner til rækker med 5 rigtige.

For svenske spillere var det første gang man kunne tilvælge produktet, Boost, der 30 kroner pr kupon op til et indskud på 300 kroner og derefter 10% af kuponens pris.

I Boost udtrækkes et nummer under løbet -det var i går nummer 257 . og havde man det på sin gevinstkupon, så ti-dobledes gevinsten for 7. rigtige og 100 gange for hhv. 6 og 5 rigtige.

For et andelssystem spillet hos Coop i Krylbo betød det rigtige Boost-nummer at seks rækker med 5 rigtige, der gav en gevinst på 3.929 kroner nu blev 100 gange mere værd – nemlig 293.940 kroner!

To spillere, der hver især havde tre rækker med 5 rigtige fik via Boost 109.400 kroner!

Ingen af de 17 kuponer, der havde 7 rigtige havde Boost-nummeret.

Neon Face vinder for Tobjørn Jansson foran udvendige Tricker og On Track Piraten midt i banen. Foto Kanal 75

Neon Face vinder for Tobjørn Jansson foran udvendige Tricker og On Track Piraten midt i banen. Foto Kanal 75

V75-spillets hovedløb var V75Champions, der havde toptillægshesten On Track Piraten med Johnny Takter som storfavorit til 19:10, men parret klarede ikke at give de 40 meter forud.

I stedet kunne spidshestene Neon Face (Igor November) med Torbjørn Jansson og Tricker med Peter Untersteiner gøre op om sejren. Neon face vandt til 22.50 i odds!