TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

16 heste kæmper om 700.000 Euro

af | Nyheder

Verdens største montéløb, Prix de Cornulier, der rides på søndag på Vincennes, fik 16 anmeldelser.

700.000 Euro, hvoraf vinderen får de 315.000 Euro, skal fordeles søndag eftermiddag på Vincennes i Prix de Cornulier.

Løbet bliver et rent fransk anliggende, da der ikke er nogen udenlandske heste i startlisten.

Bird Parker  - her præsenteret af sin ejer Thomas Toulorge,

Bird Parker – her præsenteret af sin ejer Thomas Toulorge,

I fjor vandtes løbet af Scarlet Turgot, men den er nu faldet for aldersgrænsen.

Astor du Quenne med Adrien Lamy var nummer to i fjor, og fra 2016-udgaven kommer i alt fire fra præmierækken til start i årets udgave.

Udover Astor du Quenne er det Attentionally, der var nummer tre, Tornade du Digeon, der var nummer fem og Tiego d’Etang, der var nummer syv.

Yderligere to gengangere er der i Best of Jets og Udayama, der begge sluttede uplaceret i fjor.

Hvem er favorit?

Bellisma France med Mathieu Abrivard har gået meget flot gennem de seneste måneder, og vil givet slutte langt fremme sammen med Bird Parker med Anthony Barrier, der som 3-åring bl.a. vandt monte Gruppe 1-løber Prix de Vincennes, og som forleden trænede særdeles fornemt under rytter på Vincennes.