For fire tilfælde af brug af Viagra på sine heste er træneren Virgil Addison af Pennsylvania Horse Racing Commision blevet idømt hele 16 års udelukkelse og en bøde på $35.000.
Det er stoffet Sildenafil – det aktive stof i Viagra – som fire af hans heste er testet positiv for.
Først var det den 57-årige træners Pinot Grigio, der den 19. august testede positiv og for det fik han $5.000 i bøde og et års udelukkelse, men dermed sluttede mareridet ikke for Addison.
Den 15. september røg hans Justify i fælden og det kostede $10.000 samt tre års udelukkelse oveni.
Pinot Grigio testede også positiv den 29. september og på den forseelse fik han igen $10.000 i bøde samt fem års udelukkelse.
Den fjerde og sidste kom den 23. oktober, hvor hans Gold Shooter testede positiv, hvilket igen kostede $10.000 og nye fem års udelukkelse.
Alle starterne foregik på Harrah’s Philadelphia og kostede ialt $35.000 i bøder og hele 16 års udelukkelse.
Addison er blevet tildelt retten til at appellere, hvilket han har gjort. Udelukkelsen vil ikke blive udsat mens appelsagen bliver behandlet, hvilket er noget usædvanlig retspraksis, men skridtet er efter sigende taget p.g.a. de skrappe overtrædelser samt at PHRC danner ny og hårdere precedens for de der overtræder deres regler.
Sildenafil forventes i øvrigt at øge hestens udholdenhed.