Østrigsk travsport markerer i 2024, at det er 150 år siden Krieau-banen i Wien åbnede.

Der var engang at det var østrigsk travsport, der satte dagsordenen for travsporten i Europa.
Men det er mange, mange år siden – og i dag dyrkes travsporten i et meget lille omfang i Østrig.
Således er der blot 20 løbsdage om året på Krieau-banen.
Men festes skal der i anledning af, at det er 150 år siden banen og Wiener Trabrenn-Verein blev grundlagt.
Jubilæumsdagen er den 4. maj, men ellers vil der i forbindelse med banens store løbsdage som Derbydagen den 23. juni og Graf Kalman Hunyady Gedenkrennen også være ekstra festivitas i anledning af jubilæet.
Også på årets første løbsdag, der er på søndag, markeres jubilæet, idet der for hver 150 betalende tilskuere trækkes lod om et spillebevis på 150 Euro.
