Opløbet mellem favoritten Hardstone og outsideren Always the Best var tæt i V5-finalen på Nykøbing F Trav onsdag eftermiddag.
Det var favoritterne, der prægede V5-løbene på Falster onsdag eftermiddag og inden sidste afdeling, der var Amatør Elite Cup var V5-værdien blot 102 kroner.
Hardstone med Bjarke Haagensen var storfavorit i 5. afdeling og en sejr til denne ekvipage ville udløse en gevinst på 140 kroner.
Ind i opløbet så det da også ud til at Hardstone skulle indfri forventningerne, men den havde haft en tung rejse udvendigt på førende Sinus Vang med Kristina Jensen.
Udvendigt sluttede flere heste godt af og akkurat pÃ¥ mÃ¥lstregen nÃ¥ede Always the Best (Steinlager) med Søren Demant Andersen forbi til sejr i 1.16.8a/2140 m foran Hardstone med Bjarke Haagensen – begge i 1.16.8a/2140 m.
Always the Best, der stod til 14 gange pengene, bragte V5-gevinsten op på 1.063 kroner.
Det var en spiller, der havde lavet en gangekupon ikke ked af, for han ramte den rigtige, V5-kombination 50 gange og fik således 53.150 kroner