TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

13 sejre på otte måneder

af | Nyheder

Danske Double Trouble EP har virkelig fundet melodien i Norge, og vandt lørdag sin 13. sejr i 16 starter siden den 25. juni i fjor.

Double Trouble EP vinder for 13. gang

Den er helbroder til tophesten US Male EP, men så slet ikke ud til at have de samme evner, da den herhjemme var i træning hos Bo Westergaard.

Det var heller ikke fordi den afslørede sig efter importen til Norge, der fandt sted i juli 2019.

Men så sidste sommer fandt Double Trouble EP melodien, og siden den 25. juni 2020 har den til dato vundet 13 sejre i 16 starter!

Lørdag vandt den på Forus med Pål Buer i sulkyen efter føring fra start.

Double TRouble EP måtte virkelig kæmpe med udvendige Harley DE i opløbet, men Double Trouble EP var stærkest og kunne sejre i 1.13.6a/2040 m -præmie 50.000 NOK.

Det var anden start og anden sejr i år og indtjeningen i 2021 lyder foreløbig på 100.000 NOK.

I alt har Double Trouble EP tjent 425.819 NOK i karrieren.

Double Trouble EP, der er opdrættet af Stald E P var ikke eneste danske hest i feltet.

Også Brage Hindø med Frode Hamre var med – den sluttede på en femteplads i 1.14.2 – præmie 5.000 NOK.