TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

129.480 kroner til dansk V64-spiller

af | Nyheder

En DanToto-spiller, der havde lavet et system til lidt over 500 kroner, vandt tirsdag aften 129.480 kroner i V64-spillet på Gävle-banen i Sverige.

Udenlandske spillere tog godt for sig af præmiepuljen i V64-spillet på Gävle i aftes.

32 ud af de 80 rækker, der fandtes med 6 rigtige, var spillet i enten Danmark, Tyskland, Finland eller Norge.

Især Finland og Tyskland tog godt for af retterne – spillerne i de to lande, der ramte den rigtige kombination, havde primært valgt at gå udelukkende efter 6 rigtige og altså fravælge gevinster for såvel 6 som 5 rigtige.

Det gjorde den DanToto-spiller, der havde lavet et system til lidt over 500 kroner også, og han fik derfor gevinsten for 6 rigtige 2.5 gange – i alt 129.480 kroner!

ATG indfører i øvrigt muligheden for udelukkende at skyde efter førstepræmiepuljen i søndagsspillet, GS75 fra den 1. marts.

Her bliver det altså muligt udelukkende at spille efter 7 rigtige og få gevinsten 2.5 gange.