TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

126 heste med Derby-chance

af | Nyheder

I Travkalenderen med de nye propositioner for august måned er der også en liste med de heste, der står tilbage i Dansk Trav Derby 2017, og det er i alt 126 stykker.

For de 126 heste, der står tilbage i Dansk Trav Derby 2017 og Dansk Hoppe Derby, har ejerne foreløbig indbetalt i alt 957.600 kroner – og hertil kommer så de beløb, der er indbetalt for heste, der er slettet undervejs.

Foreløbig er der indbetalt 7.600 kroner pr hest, og hertil kommer 1.000 kroner, hvis man melder til Pointberegning den 1. august.

Det er tilsyneladende herefter gratis at starte i Derby-prøverne, mens det koster 6.000 kroner at startmelde til Dansk Trav derby og 4.000 kroner til Dansk Hoppe Derby. Gratis start i Derby Consolation.

De endelige præmiesummer i Derby-løbene kendes først efter pointberegningen, men der forventes 800.000 kroner i Derbyet, 450.000 kroner i Hoppe Derby og 100.000 kroner i Consolation.

I fjor var der 1.120.000 i Derbyet, 640.000 kroner i Hoppe Derby og 100.000 kroner i Consolation.

Da stod der 130 heste tilbage før pointberegningen.

Propositionerne til Derbydagene samt øvrige danske løbsdage i august måned finder du på dette link – klik her