TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

121 dopingsager i 2016

af | Nyheder

I forbindelse med UETs generalforsamling i Paris, blev der fremlagt et utal af statistikker – bl.a. over antallet af dopingprøver, der er taget i medlemslandene.

I 2016 blev der udtaget i alt udtaget 37.367 dopingprøver inden for europæisk travsport. Der blev afholdt 52.226 løb.

121 af dopingprøverne viste sig at være positive – svarende til 0,003%!doping-sproejte

I Danmark blev der taget 221 prøver (2.030 løb), og ingen af disse dopingprøver var positive!

De sager vi herhjemme havde i forbindelse med doping-begrebet i 2016 var omkring den daglige håndtering/opbevaring af medicin etc.

Måske ikke overraskende er det Italien der topper med hensyn til antallet af positive dopingprøver.

Der blev fundet 36 positive dopingprøver i 2016 – ud af 11.668 prøver (8.146 løb).

I Frankrig var der 32 positive prøver – ud af 16.716 prøver (11.233 løb).

Tyskland indtager en lidet flatterende tredjeplads med 12 positive dopingprøver. Her blev der udtaget 1.299 prøver (1.613 løb).

I Sverige var der 2 positive prøver ud af 2.873 prøver (8.850 løb), mens der i Norge var 4 positive prøver (Souloy-sagen) ud af 1.443 prøver (3.924 løb).

I Finland blev der udtaget 1.149 dopingprøver (4.844 løb)  – og her var en enkelt positiv.

I såvel Holland som Østrig blev der fundet 4 positive prøver – det samme var tilfældet på Malta.