TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

11 gange på Stelton

af | Nyheder

Stelton med Jeppe Juel er pt spillet til 11 gange pengene, når parret i eftermiddag starter på Vincennes.

Der er penge at hente på Stelton og Jeppe Juel i eftermiddag, hvor parret starter i Quintet-løbet – 4. løb – på Vincennes.

Stelton med Jeppe Juel bkev nummer to i deres første start på Vincennes. Foto Gerard Forni.

Stelton med Jeppe Juel bkev nummer to i deres første start på Vincennes. Foto Gerard Forni.

Her hvor der er spillet for næsten 50.000 Euro i Vinderspillet står Stelton til odds 11,30, mens han i Plads vil give mellem 2.4 og 4.0 – her er der omsat for lidt over 90.000 Euro.

Steltons chancer vurderes meget forskelligt i de franske medier, og det kan så være en fordel for danske spillere, der kan gøre indskud i DanToto til løbet.

Hvis nu – ja, hvis nu norske Support Justice, som Stelton har matchet og også slået, havde været til start i eftermiddagens løb, så havde Support Justice været storfavorit til måske under 2 gange pengene”

Nu kan man få over 11 gange på Stelton!!!

Det er Steltons anden start i Frankrig . første gang blev det til en andenplads uden chance for at komme ud til angreb i opløbet.

– Alt er vel med Stelton, og jeg tror ikke ,at voltestarten i dag bliver noget problem for ham. Jeg har prøvet det franske voltesystem med Inzaghi, så det er ikke fremmed for mig siger Jeppe Juel.

Løbet er udskrevet over 2700 meter  voltestart og er forbeholdt fire- og fem-årige heste.

Favoritten er Athos des Elfes, der er en af Frankrigs allerbedste 4-årige travere. Den er efter Ganymede og tophoppen Lazio du Burg.

Athos des Elfes var nummer tre i Criterium des 4 Ans i 1.12,0/2850 m i maj måned.

Med en årsindtjening på 307.500 Euro er den Frankrigs næstmest vindende 4-åring i år – kun overgået af Aladdin d’Ejecul (Quaker Jet) med 336.000 Euro.

16 Athos des Elfes står til 2.30 i Odds.

Løbets andet danske islæt, Hoppe Derbyvinderen 1 Tast if Bourbon med Jean Pierre Dubois står pt til 25,40 i Odds.