TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

11 føl på 11 år

af | 16. jun 2022 | Nyheder

På Stutteri Shadow har 17-årige hoppe No Comment igen leveret et føl, som hun gør år efter år.

Årets føl efter No Comment –
en hoppe med Donato Hanover som far,

No Comment (Coktail Jet) har været en særdeles stabil producerende følhoppe.

Hun fik sit første føl i 2012 og har siden da fået føl hvert eneste år – altså 11 føl på 11 år.

Det seneste føl kom onsdag – en hoppe efter Donato Hanover, og det bliver nok også Donato Hanover, der bliver hendes partner igen.

Det har været særdeles gode afkom No Comment har leveret.

Bl.a. er hun moder til Dusty Shadow (Andover Hall) 1.13.5 – 744.119 kr, der var nummer to i Dansk Hoppe Derby og Cool Shadow (Rolling d’Heripre) 1.12.6 – 501.427 kr., der var nummer to i Dansk Trav Derby og aktuelt er Golddigger Shadow (Andover Hall) 1.15.0 – 77.716 kr., som er kvalificeret til start i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.

Men 11 levende født føl på 11 år – er der nogen, der har en tilsvarende rekord?

Der er helt sikkert hopper, der har født flere føl end No Comment – men har de fået mere end 11 i træk???