TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

11 år gammel rekord står for fald

af | Nyheder

Når Billund Trav i eftermiddag markerer sin 45 års Fødselsdag indledes programmet med et løb for 2-åringer, hvor en 11 år gammel rekord er alvorlig i fare for at blive slået.

Næsten lige siden Gordon Dahl fik den italienskfødte hoppe Vanilla Kronos i træning, så har han omtalt den i høje toner.nylogobillund-e1405584690925

Vanilla Kronos kom til hans stald efter HL Sales på Falster, hvor Keld Gregersen, Stutteri Disney og Bo Jørgensen, KBJ Racing Stable fik hammerslag på hende for blot 12.000 Euro.

Vi skriver ”blot”, for alene bedækningsprisen på Vanilla Kronos fader, Muscle Hill er 20.000 dollars – eller omkring 18.000 Euro.

Måske var det forbi hendes moder, den tyske hoppe Playgirl November (SJ’s Photo) endnu ikke havde smidt i en kanon.

Hendes første afkom, Ontario Kronos (Ken Warkentin) fra 2008 er aldrig kommet til start.

Det næste afkom fra 2010, Replay Kronos (Going Kronos) har løbet 1.13.0 og har tjent 204.379 SEK. Sterlig Kronos (Going Kronos) fra 2011 er ustartet og fra 2013 er Urban Kronos som med Muscle Hill som fader er helbroder til Vanilla Kronos.

Urban Kronos vandt så sent som i går på Solvalla i 1.16.0/2140 m  efter en afslutning i 1.11.5/500 m og har nu startet 8 gange. Har taget 3 tre sejre 1 anden og 1 tredjeplads, sat rekord 1.13.6a/2140 m og tjent 123.800 SEK.

Urban Kronos, der er hekbroder til debuterende Vanilla Kronos, vandt en let sejr på Solvalla tirsdag for Ôrjan Kihlström

Urban Kronos, der er helbroder til debuterende Vanilla Kronos, vandt en let sejr på Solvalla tirsdag for Ôrjan Kihlström

I eftermiddag starter Vanilla Kronos med Steen Juul i sulkyen fra spor 1 i 1. løb.

Distancen er 1900 meter auto. Hun er godkendt i Billund i 1.21.9, ganske nemt og selv om er det debut, så tror vi, at Vailla Kronos kan forbedre den eksisterende banerekord for 2-årige udenlandskfødte hopper, der er sat tilbage i 2005 af svenske Radiogirl og lyder på 1.19.7.

Den absolutte banerekord for 2-åringer indehaves af ENS Snapshot-datteren Picture Perfect og er på 1.16.3a/1900 m.

Hingsterekorden har Okay Bee (Tamin Sandy) med 1.17.2a/1900 m.

Baneprogrammet til Billund Trav kan downloades på dette link – klik her