TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

100% KTAS

af | Nyheder

Danmarks største andelsstald, Stald KTAS havde to heste til start på Charlottenlund Travbane fredag eftermiddag – og de vandt begge.

Mange glade ejere i vindercirklen efter Apapmands sejr for Anders F. Jensen. Foto Kim Gudmand

Det er svært at fremhæve den ene KTAS-vinder fremfor den anden, for de imponerede begge to,

Apapmand (Ens Snapshot) med Anders F. Jensen galoperede kort efter start og satte en del meter til, men kunne alligevel gå forbi førende Triton Neergård med Jeppe Juel i opløbet til sejr i 1.14.3a/2000 m.

Blackbird (Torvald Palema) med Kasper K. Andersen var gået op i klasse efter sejren i Hoppe Derby Consolation, men efter en god rejse, der meget af turen foregik i andet par udvendigt, kunne Kasper K. trække den fikse hoppe ud til angreb i opløbet.

Ken Ecce-trænede Blackbird sluttede stærkt af og fangede let førende Compete med Birger Jørgensen til sejr i 1.15.4a/2000 m.