TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

100% Dubois

af | Nyheder

77-årige Jean Pierre Dubois var søndag taget til Milano, hvor han startede to gange og vandt begge løb.

Jean Pierre Dubois kørte de to tysk-registrerede 3-åringer, City Guide og Laurel Park, der begge har Love You som fader,

Jean Pierre Dubois

City Guide har den fine hoppe Crys Dream som moder, og vandt sin anden sejr i tre starter i 1.17.7a/2250 meter.

Crys Dream (Taurus Dream), var som unghest en af sin årgangs allerbedste heste i Canada og var endda på tale til en start i Hambletonian. Hun har tjent mere end 1 million dollars.

Hun har tidligere født Classic Connection (Love You), der vandt det tyske Derby Consolation og har tjent lige omkring 100.000 Euro og sat rekord 1.12.8.

Laurel Park har Le Reve (Fill V) som moder – hun var også en fin væddeløber, der i Svend Dyhrbergs træning bl.a. vandt Orsi Mangelli Filly i Italien.

Nu 5-årige Light the Fire (infinitif) er hendes hidtil bedste afkom med 1.14.7 – og en indtjening på 15.507 Euro.

Laurel Park, der startede for fjerde gang vandt sin anden sejr i 1.16.3a/1650 m og med førstepræmien på 3.220 Euro har han nu tjent 8.67 Euro.

I Frankrig har Jean Pierer Dubois vundet 2 sejre i 8 starter – begge sejre med den 3-årige Fabulous Wood, der har en ”millionafstamning” med Ready Cash som fader og Qualita Bourbon som moder!