TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

100% Donato Hanover

af | 19. jun 2014 | Nyheder

Da der i nat blev kørt to afdelinger i Pennsylvania Sire Stakes for 3-årige hopper, var det succes for avlshingsten Donato Hanover, hvis døtre vandt begge afdelinger.

Donato Hanover havde en fin aften på Pocono Downs

Donato Hanover havde en fin aften på Pocono Downs

Men ikke kun Donato Hanover havde en god aften -det havde træner Julie Miller også, for hun trænede de to vindere, Designed to Be og Take the Money.

Designed to Be, der blev kørt af Brian Sears, var den mest besnærende vinder, idet den sejrede i en tangering af verdensrekorden på 1000 meter baner, 1.09.3 (Check Me Out har rekorden).

Designed to Be sejrede sikkert foran Jimmy Takters to repræsentanter i løbet, Lifetime Pursuit (Cantab hall) med Yannick Gingras og Shake it Cerry (Donato Hanover) med Ron Pierce.

Sidstnævnte var løbets storfavorit, men den kunne ikke fuldføre det angreb fra vinderhullet som Pierce indledte med 500 meter tilbage på førende Designed to Be, og dermed måtte Shake It Cerry indkassere årets første nederlag.

Designed to Be tjente i fjor 286.182 dollars –en stor del af pengene kom fra sejre i to løb, nemlig finalen i Pennsylvania Sire Stakes samt Bluegrass Stake i Lexington.

Julie Miller og Donato Hanovers anden vinder, Take the Money blev kørt til sejr af Dave Palone i 1.10.1 fulgt en længde efter Cantabs Fortune (Cantab Hall) og Tweet Me (Andover Hall).

Take the Money startede en enkelt gang i fjor, men har i år foreløbig startet 10 gange og med onsdagens førstepræmie på 49.050 dollars har hun nu tjent 135.063 dollars.

Take the Money kostede som åring 85.000 dollars – hendes moder, Repititions (Muscles Yankee) har tidligere født bl.a. Money on My Mind (Cantab Hall) 1.09.8 – 647.810 dollars.