26 jun2016
100.000 til Valokaja Hindø
Great Challenger-sønnen Valokaja Hindø vandt lørdag eftermiddag et V75-løb på Leangen-banen i Nrge, der var doteret med 100.000 kroner i førstepræmie.
Valokaja Hindø, der blev solgt til Norge midt i august i fjor, trives godt i løb på lange distancer – ja, i seks ud af 10 starter i år, har han været ude over 3000 meter eller længere.
Lørdag eftermiddag var Valokaja Hindø favorit i Kenchas Stayerløb over 3140 meter tillæg på Leangen-banen, og fra 20 meter tillæg blev opgaven læst til sikker sejr i 1.15.4/3160 m. I sulkyen Magnus Teien Gundersen.
Det var årets tredje sejr til Valokaja Hindø, der med førstepræmien nu rundede den halve million i indtjening – alene i år er det blevet til 293.000 kroner i præmier.