TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

100.000 til Tack Wee

af | 29. dec 2015 | Nyheder

Jørn Nørlems Tack Wee sluttede sæsonen af på bedste vis ved at vinde det norske storløb, AJF Haneborgs Mindeløb med en førstepræmie på 100.000 kroner.

Tack Wee  vinder sikkert oran Bale MB

Tack Wee vinder sikkert oran Bale MB

Det blev dansk på de tre første pladser i sæsonens allersidste løb på den norske bane, Momarken.

Længe så det ud til at Morten Juul-trænede Bale MB med Eirik Høitomt skulle hjemføre førstepræmien på 100.000 NOK, men med 500 meter tilbage fik tillægshesten, Jørn Nørlem-trænede Tack Wee (Armbo Goal) med Åsbjørn Tengsareid fat i Bale MB, der løb nogle længder alene foran feltet.

Ind i opløbet var Bale MB fortsat førende, men Tack Wee kom nu op udvendigt – endnu en danskfødt hest. Gio Follo med Morten A. Pedersen forsøgte også at blande sig.

Ned gennem opløbet fik Tack Wee overtaget, og den trak fra til klar sejr i 1.15.4/2680 m foran Bale MB i 1.16.7/2640 m – præmie 50.000 NOK, mens Gio Follo besatte tredjepladsen i 1.16.1/2680 m – præmie 25.000 NOK.

Tack Wee har haft en fin sæson med over 300.000 kroner i indkørte præmier i 19 starter.

Det blev også til sejr til danskfødte, men norskejede Touch of Babe (The Liquidator) med Kristian Malmin, der vandt sin femte sejr i år i 1.15.3a/2140 m – præmie 50.000 NOK. Dermed er det i 2015 blev til 159.202 NOK i indkørte præmier.

I hurtigløbet blev Patricia Hastrup nummer to i 1.15.0a/2140 m – præmie 35.000 NOK, mens Pebbe Simoni var nummer tre i samme tid, præmie 20.000 NOK:

Morten Juul havde udover Bale MB også sendt Elize Boko med til Norge, men den galoperede og sluttede uplaceret.