Danske Paw Mahony vandt søndagens hovedløb på hjemmebanen Årjäng, der var vært for dagens V75-løb.
Med norskfødte og svenskejede Millmighty (Make It Happen) sejrede Paw Mahony overlegent i Haunters Årjängsmästare 2022 i tiden 1.14,9/2680 meter.
Der var 100.000 SEK til vinderen, der tog sin tredje sæsonsejr i fire starter.
Med foreløbig 1,1 mill. SEK i indkørte præmier til stalden har Paw Mahony haft sin bedste sæson i mange år.