TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

1 million til seks rigtige!

af | Nyheder

Sæsonpremiere i Skive med aftentrav og V65-Jackpot.

Der er virkelig noget at “skyde efter” når Skive Trav lørdag aften indleder sæsonen med et 10 løbs program, hvor man bl.a. skal hylde sidste års champions.

I V65-spillet (3.-8. løb) er der på forhånd 311.355 SEK i førstepræmiepuljen, efter der ikke blevet fundet nogle rækker med seks rigtige i torsdagens V65-spil på Bergen Travpark, hvilket betyder at der formentlig vil være ca. 1 million til rækker med seks rigtige i Skive.

Hvordan får man så fat i de store præmier?

Ja, det er næsten nødvendigt at finde et par ugarderede og her er det nok mest oplagt at pege på hhv. 1 VM Viking Cup i V65-5 og 4 Tonicetobetrue i V65-6. Førstnævnte havde en forrygende sæson i fjor med 10 sejre og var trods nederlag klart godkendt senest på Jägersro, mens Tonicetobetrue imponerede stort i sit comeback for 14 dage siden efter godt fire måneders pause.

En tredje mulighed er 8 Celine D, der i V65-1 jagter sin tredje sejr på stribe og Jeppe Juel er i hvert fald optimist:

“Celine D vandt afstoppet senest på Lunden. Sporet trækker ned, og jeg har ikke helt bestemt endnu, hvad jeg gør fra start. Hun virker stærkere og stærkere i træningen og skal regnes som en vinderchance, trods sporet.” udtaler Aalborg-træneren på Skive Travs hjemmeside, hvor der som altid kommentarer til de startende heste.

Baneprogram: KLIK HER