TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

1.11.8 rakte til femteplads

af | Nyheder

Selv om Ravenna blev noteret for 1.11,8a/2100 m og dermed løb så hurtigt som aldrig tidligere i et løb over 2100 meter, så måtte den danske traver se sig henvist til en femteplads i dage3ns Quintet-løb på Vincennes.

Vincennes

Vincennes

Sporten er i top på Vincennes under Vintermeetinget, og det var dagens Quintet-løb et godt bevis på.

Der blev kørt i et knaldhårdt tempo hele vejen og løbets vinder, svenske Moving On (Quite Easy) med Franck Nivard sejrede i 1.11.3a/2100 m.

Ravanna, der var godt med fra start og førende en overgang, kom siden til at sidde tredje par indvendigt og holdt godt hjem til en femteplads i 1.11.8 – han var dog meget tæt på fjerdepladsen, der gled af hænde ganske få meter før mål.

Der var 4.750 Euro i femtepræmie – det er cirka 35.000 kroner.

Der blev lagt ud efter 1.07,8/600 m og efter 1100 meter var tempoet 1.10.0.

Vinderen Moving On blev bragt frem til spids efter 1200 meters kørsel, men fik hurtigt Valko Jenilat over sig.

Nivard vidste imidlertid hvad han havde at køre med og legende let gik Moving On forbi til sejr. Det var anden sejr i træk til svenske Moving On, der bare i de to starter har tjent 85.500 Euro!!