TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

1.08.6 –  Delicious satte verdensrekord!

af | 15. aug 2015 | Nyheder

Det havde de nok ikke lige set komme på den nordsvenske Bollnäs-bane i aftes. 6-årige amerikanskfødte Delicious med Örjan Kihlström vandt i ny verdensrekord 1.08.6!

Vejret var perfekt. Banen var perfekt –  og for første gang i år tog træner Daniel Redén alle fire sko af sin yndlinghoppe, Delicious og sagde til kusken Örjan Kihlström: Prøv at køre efter verdensrekorden – hun kan slå den!

Selvom Kihlström ikke fik givet Dekcious det optimale løb, parret sad udvendigt på førende Alvena Pelle med Per Lennartsson, den første kilometer, så gled Delicious til spids ind mod opløbssvinget og forsvandt fra konkurrenterne til sikker sejr i 1.08,6a/1640 meter.

Ny verdensrekord!

Den gamle verdensrekord var sat på Scioto Downs i Ohio i fjor af Victory is Going med 1.09.0.

Delicious med Ôrjan Kihlström vinder i verdensrekordtiden 1.08.6. Kanal 75

Delicious med Ôrjan Kihlström vinder i verdensrekordtiden 1.08.6. Kanal 75

– Det var en stor oplevelse. Hun var fantastisk, og så måtte hun endda gå ude i andet spor rundt i to sving. Havde hun haft inderspor i starten, og vi kunne have fået spids, så vil jeg tro, at hun kunne have løbet et par tiendedele hurtigere, sagde Ôrjan Kihlström efter rekordløbet.

– Det som især imponerer mig er, at hun var i fuld fart over mål på trods af den lidt hårde rejse ude i sporene. Hun var fantastisk god i dag, sagde Kihlström.

Delicious er en 6-årig hoppe efter Cantab Hall – Ipsara LB ved Lemon Dra –altså en italiensk afstamning på modersiden.

Som åring blev hun solgt under navnet Ferrari Lindy for blot 8.000 dollars

Delicious indledte karrieren i USA, hvor hun som 2- og 3-åring startede 23 gange og vandt otte sejre, tjente 254.000 dollars og satte rekord 1.09.8.

Efter 3-års sæsonen blev hun solgt til Stall Zet for 100.000 dollars på Harrisburg-auktionen, og har siden da været trænet af Daniel Redén.

Delicious har ikke startet mange gange siden importen til Sverige, men har hævdet sig flot ved bl.a. en tredjeplads i Elitloppet 2014 – og nu med en verdensrekord!!