TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Valokaja Hindø nummer tre

af | Nyheder

I en tæt opløbskamp sluttede Valokaja Hindø med Jan Michel Bazire på en tredjeplads i Prix de Languedoc på Vincennes.

Jean Michel Bazire havde taktikken klar bag Valokaja Hindø.

Følg favoritten Chica des Joudes og så gå forbi til slut!

Første del af taktikken fungerede udmærket, men Valokaja Hindø var bare ikke i stand til at true den 7-årige hoppe i opløbet.

Valokaja Hindø blev sendt i angreb lidt ind i opløbet, men der var ikke nok bid i angrebet fra den danskfødte traver, der i løbets sidste fase også måtte se Coach Franbleu med Franck Nivard gå forbi.

Selv om afstanden mellem de tre heste over mål ikke var stor og de alle fik noteret 1.13.3/2850 m, så var Chica des Joudes en sikker vinder.

Det var gode heste Valokaja Hindø var oppe i mod.

Chica des Joudes er en hoppe på vej frem, og den jævnaldrende Coach Franbleu var i foråret inviteret til at starte i Olympiatravet, hvor den besatte en fjerdeplads!

Tredjepladsen til Valokaja Hindø var 11.200 Euro værd.