TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travets stamfader fylder 169 år

af | Nyheder

I dag er det 169 år siden at Hambletonian 10 blev født i den lille by Sugar Loaf i Orange County i Staten New York. Hambletonian 10 anses for at være stamfader til den moderne travsport og f.eks. så har deltagerne i årets Copenhagen Cup-felt Hambletonian 10 i 10, 11 eller 12 led i afstamningen!

Hambletonian 10 med sin ejer WilliamRysdyk, der blev en megen holden mand på grund af sin hingst.

Hambletonian 10 med sin ejer WilliamRysdyk, der blev en megen holden mand på grund af sin hingst.

Hambletonian 10 var efter Abdallah, der stammede fra fuldblodshingsten Messenger, mens hans moder, var af racen Norfolk Trotter og blot kendt under navnet, Kents Mare.

Allerede som 2-åring blev Hambletonian 10 benyttet i avlen, og han nåede at virke i ikke færre end 24 bedækningssæsoner. Det kom der i alt 1.335 føl ud af.

Hambletonian 10 var så populær som avlshingst, at prisen for en bedækning en overgang var sat sig højt som 500 dollars – og vi er altså tilbage i 1860’erne!!

Hambletonian 10 døde 27 år gammel, den 27. marts 1876. Efter hans død blev der rejst en mindestøtte i byen Chester, hvor han blev begravet, og der kan ses den dag i dag.

Hambletonian 10 er blevet udødeliggjort gennem verdens største travløb, The Hambletonian Stake, der køres på The Meadowlands  i USA, den første lørdag i august måned hvert år.

Mindeøttten for Hambletonian 10 er rejst, hvor han blev begravet i byen Chester i Staten New York

Mindeestøtten for Hambletonian 10 er rejst, hvor han blev begravet i byen Chester i Staten New York