TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Six Pack syndikeres for 30.5 millioner kroner

af | Nyheder

Verdensrekordholderen Six Pack skal fra 2020 være avlshingst på Deo Volente farm i New Jersey og syndikeres nu for et samlet beløb af 4.5 millioner dollars – eller 30.5 millioner kroner.

Six Pack med Åke Svanstedt

Lørdag den 23. november starter Muscle Mass-sønnen Six Pack for sidste gang i løb på The Meadowlands.

Dermed slutter en stor løbskarriere, der har omfattet flere verdensrekorder og en millionindtjening.

Fra 2020 skal den da 5-årige Six Pack være avlshingst på Deo Volente Farm i New Jersey, der også har Trixton opstaldet.

Torsdag blev det offentliggjort, at bedækningsprisen for Six Pack bliver på 10.000 dollars, men samtidig vil hingsten også syndikeret.

Der bliver udbudt 120 shares i Six Pack – 90 i USA og 30 i Euro.

Hver share giver ret til en årlig bedækning – eller for de europæiske shares vedkommende – 3 doser sæd.

Hver share koster 37.500 dollars – det er 250.000 kroner – og det betyder, at sælges alle 120 shares, så indbringer det hingstens ejere samlet 4.5 millioner dollars – eller 30.5 millioner danske kroner.

Udover de 120 shares er der endnu 30 shares, som hingstens nuværende ejere beholder– i ejergruppen indgår danske Lars Berg.

Six Pack har hele løbskarrieren været trænet af Åke Svanstedt og har foreløbig tjent 1.768.704 dollars og sat rekord 1.07.9.

Han er efter Muscle Mass – Pleasing Lady, hvis moder, Victory Please nu er i dansk eje, og har fået to afkom, hoppen Fraulein (Offshore Dream ) og hingsten Garmin (Great Challenger)

Et andet hoppeafkom efter Victory Please, Breathe Easy er også i dansk eje, og begge ejes af Frank Kjelde.

(kilde DRF harness)