Peter Simoni ejer den svenskfødte Dynamite Hornline, der var blandt onsdagens vindere på Bjerke.
Dynamite Hornline, som Peter Simoni en overgang havde i træning hos Axel Jacobsen på Lunden, er nu i Norge, hvor den trænes og medejes af Jan Erik Kristensen.
Han sendte onsdag Dynamite Hornline til start på Bjerke med Tom Erik Solberg i sulkyen og parret sejrede i 1.14.0a/1609 m – præmie 20.000 NOK.
Det var tredje sejr i Norge til Dynamite Hornline siden august.
Peter Simoni kunne som opdrætter også noteres for en tredjeplads med Pebbe Simoni i det indledende løb for hurtigtravere. Her var en anden danskfødt hest, Rafolo nummer to
Frantz Praem havde to heste til start, der begge var blandt favoritterne i deres respektive løb.
Det endte med tredjepladser til såvel Belle Ami Butcher og Date Night.