TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Shaq is Back til Bornholm

af | Nyheder

Den svenskejede hurtigtraver Shaq is Back har sluttet karrieren, men har problemer med at få gang i en ny karriere som avlshingst. Derfor er den nu sendt til Kurt M’s Hingstestation på Bornholm.

Elegante Shaq is Back ved en af sine sejre med Daniel Redén i sulkyen. Arkiv Kanal 75

Efter en fin løbskarriere med sejre i såvel fødelandet USA som i sit nye hjemland, Sverige, ventede der Shaq is Back en ny karriere som avlshingst.

Shaq is Back har i år været opstillet til avl i Sverige, men desværre har hans sædkvalitet ikke været så god, at han har fået nogen hopper i fol.

Ejeren Stall Zet har i forvejen et samarbejde med den bornholmske hingsteholder Kurt M’s Hingstestation, og derfor er Shaq is Back nu sendt til Bornholm, hvor han skal gå i løsdrift med hopper for at se, om det kan få gang i en sædproduktion, der dur til ifoling af hopper.

-Jeg har godt nok kun en hoppe, han skal gå sammen med lige nu, men andre er velkommen til at sende deres hoppe herover, siger Kurt M. Hansentil travservice.

– Men jeg kan jo ikke give nogen garanti for, at hoppen kommer i fol.

Shaq is Back

Shaq is Back, der satte rekord 1.10.0 og tjente 4.7 mio SEK i karrieren, er efter Credit Winner og i sidste uge blev hingsten fremstillet for den danske avlskommission ved en speciel fremstilling på Skovbo.

KÃ¥ringsresultatet kendes endnu ikke.

Shaq is Back har dog tidligere fået hopper i fol og der findes i alt fire afkom efter ham i Sverige, to fra 2014 og to fra 2015.

En enkelt har startet, 3-Ã¥rige Image’em, der har opnÃ¥et en andenplads i to starter i rekord 1.18.0/2140 m volte.

Kurt M. Pedersen oplyser, at prisen for at benytte Shaq is Back er 1.000 + 9.000 kroner.

De to andre hingste Kurt M. Hansen har opstaldet har haft pænt travlt – efter bornholmske forhold.

Russel Hill har bedækket 13 hopper hvoraf de otte er scannet drægtige og inden for den næste uge skal de resterende scannes.

Calvin Capar har bedækket otte hopper og her er foreløbig de seks scannet i fol.