I Danmark er galopsporten lillebroder til travsporten – det er stik modsat i USA, hvor galopsporten mindst er 10 gange større.

Lexington har to væddeløbsbaner – travbanen The Red Mile og galopbanen Keeneland.

Og det er som nat og dag at besøge staldterrænnet på de to baner.

Mange staldbygninger på The Red Mile er præget af tidens tand – for at sige det mildt.

Vedligeholdelse er i mange tilfælde en by i Sibirien.

Du skal se dig for hvor du går, hvor pludselig er der en stribe vand – ikke fordi det har regnet. for det har det stort set ikke i september, men fordi, der er hul på en vandslange et eller andet sted.

Og hvis ikke det er årsag, så er det fordi der ikke er afløb på de vaskepladser, der findes.

Men sådan noget har jo også sin charme.

Pittoresk er vel det rette ord.

Men det er forfaldent og gammeldags også.

Tilskuerpladserne på The Red Mile er bedre. Her har man brugt penge for at få det gjort ordentligt. Der er mange TV-monitorer, og du kan spille til andre baner rundt om i USA.

Inden bag i den store tribunebygning er der lavet casino, og det skaffer det økonomiske grundlag for at der kan afvikles travløb.

Men skal det også at udenoms forholdene ved tilskuerpladserne er pæne og ordentlige – helt modsat på staldterrænnet.

Sådan er det også på Keeneland – ganget med 3-4 stykker.

Det er simpelthen vildt imponerende når man kører fra hovedvejen og har valgt en af de tre indkørsler – der ligger med flere hundrede meters afstand (bare for at fortælle at det er meget store arealer der er tale om) – store græsarealer på begge sider af indkørslen – velplejede naturligvis.

Og så kan du gætte dig til at der også er store parkeringspladser – ikke åbne, men faktisk idyllisk beliggende med rækker af træer som adskillelse.

Efterårsmeetinget, der omfatter 17 løbsdage, starter først fredag, så vi kører videre mod staldterrænnet.

Det er stort – der er plads til 1.900 heste i staldene, der alle er opført i Leca-sten.

Ordentlig – men måske ikke så kønt.

1.900 heste samlet på et forholdsvis lille område.

Det kræver logistik – og masser af vand.

Banen har da også sit eget vandtårn – og det er stort.

 Men sådan er det jo i USA.

Der er flere træningsbaner – den der ligger tættest på løbsbanerne – det er såvel en græs (1400 m og en dirt (1.700 m) var opbygget med Tapeta, der er et kunststofprodukt.

For resten – der er ikke kun fuldblodsheste opstaldet på Keeneland, når der er løb.

I USA bruger man jo at have en ”pony” – dvs. en rytter til hest, til at følge hver enkelt startende hest frem til startboksene.

Og disse – oftest quater-heste – står her jo også og skal også rides dagligt.

Keeneland har blot to meetings om året – forår og efterår.

I år omfattede The Spring Meeting 16 løbsdage, mens The Fall Meeting har 17 dage.

Altså 33 løbsdage på et år, men samlet på to måneder!

Cirka 300.000 tilskuere overværer løbene, og der udbetales omkring 30 millioner dollars i løbspræmier.

Men Keeneland laver ikke kun penge på sine løbsdage.

Den vigtigste indtægt er de fire auktioner, der afholdes årligt.

Her omsættes for over 500 millioner dollars og i år var gennemsnitsprisen på den første dag i The September Sale – der kan sammenlignes med Lexington Selected – tirsdag oppe på 432.006 dollars og topprisen var 2.5 millioner dollars.

Gennemsnitsprisen steg i øvrigt dagen efter til 450.000 dollars, hvor den dyreste åring kostede 4.1 millioner dollars – og endnu bedre blev det dag 3, hvor en åring blev solgt for 8.2 mio. dollars og gennemsnitsprisen for de solgte blev 524.855 dollars.

Men der findes også billigere fuldblodsåringer i USA, og gennemsnitsprisen for de 2.855 åringer, der blev solgt, blev på 126.096 dollars!

Det er 860.000 i danske kroner!!

Og til slut lidt info om, hvor vi bor.

Ja, vi er faktisk i nærheden af Paris – ikke den Paris, som man først tænker på, men Paris, Kentucky.

Den lille by vi bor tættest ved – ja, det er kun tre-fire huse – hedder Clintonville – og købmanden må være konkurs, for skiltet Closed står hver dag i vinduet.

Vi har cirka 30 minutter til The Red Mile – og 20 minutter til auktionen.

Vi bor i hovedhuset på en farm – Welcome Hall – og har en lang indkørsel op til vort hus. Der er store marker til alle sider, og rundt om huset er hvad man kan kalde en lille park.

Huset har syv soverum, så det passer til os – og hvis der er nogen, der alligevel generer os andre med høj snorken, så er der et lille legehus uden for vedkommende kan forvises til.

Syv modne mænd kan ikke være i en bil, så nu har vi udvider flåden med en dejlig VW Atlas – det er en bil der er lavet til det amerikanske marked, tror jeg – og den er forsynet med al moderne teknik – modsat den Dodge, vi også har, der er en ret skrabet udlejningsmodel.

Men nu er det jo også hingsteejeren, der har bestilt den, og han skal altid finde noget til en ”skæv pris”!

Stay tuned.