TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Over en kvart million til danske heste på Jägersro

af | Nyheder

Danske heste og kuske havde en fin aften på Jägersro, hvor de tilsammen hentede en femtedel af dagens præmiebudget!

278.700 kroner – så meget vandt danske heste og kuske på Jägersro tirsdag aften.

Victory Island med Steen Juul blev topscorer ved sejr, der gav 75.000 SEK.

Chilli Reerstrup var overlegen vinder.

Det blev til endnu en dansk sejr, da Louise Gettermanns Chilli Reerstrup (Ganymede) satte punktum på aftenens løb med en sikker sejr for Conrad Lugauer i 1.15.7/2140 m. Præmie 30.000 SEK.

Her var Gordon Dahl-trænede Erik Clausen med Steen Juul ellers den store favorit, men såvel en forsinkelsen af startproceduren på grund af en teknisk fejl samt to omstarter, hvad næppe noget, der gavnede den røde Broad Bahn-søn, der blev nummer to til Chilli Reerstrup i 1.16.2/2140 m. Præmie 15.000 SEK

Også på de næste pladser var det dansk i dette løb – Carlos Halbak nummer tre for Thomas Uhrberg i 1.17.1, mens Dollar Dream med Axel Jacobsen blev nummer fire i 1.17.2. Præmier hhv. 9.500 og 5.700 SEK.

Ken Ecce var til start med Mission Beach, der imidlertid havde meget svært ved at dreje i volten fra spor 4 og lavede to omstarter. Og så var det hjem – og en tusse i bøde til Ken Ecce.

Era Wan nummer to til High Roller Sox.

Bedre var det for Ken Ecce med Era Wan i 1. løb, der besatte en andenplads i 1.16.0/2140 m – her var Christian Lindhardt-trænede Brave Sensation med Peter Ingves nummer fem i 1.16.3, mens Evolution on Track med Anders F, Jensen var nummer seks i 1.16.4. Præmier 15.000, 3.800 og 2.700 SEK:

Billundhesten Charming Kiss med Kasper K. Andersen var ude på sprint og besatte en femteplads i 1.13.0a/1640 m. Præmie 3.800 SEK.

Svenskejede Aslan DK med Linda Allercrantz skal nu til Svensk Mästerskap for kvindelige amatører, efter en andenplads i 1.14.0a/2140 m. Præmie 15.000 SEK.

Udover Erik Clausen havde Gordon Dahl også Livi Oxford HM med til Jägersro, og den blev nummer tre for Steen Juul i 1.15.1a/2140 m. Præmie 20.000 SEK

Christian Lindhardt havde i alt tre heste til start og de fik alle penge med hjem.

Efter Brave Sensation og Beatriz var der Dazzle Nock med Jan Hansen, der var i aktion, og den blev nummer to på en god sidste 700 meter i 1.16.1/2140 m. Her var svenskejede Cyklist nummer fem for Henna Halme i 1.16.2. Præmier 15.000 og 5.700 SEK.