TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Montéstjerne stopper

af | 8. aug 2019 | Nyheder

11-årige Rapido, der tjente de fleste af sine præmiekroner i montéløb, har startet for sidste gang.

Rapido. Foto Martin Timm Holmstav

-Det var meningen, at Rapido skulle have startet i NM i Monté på lørdag, men vi bliver nødt til at slette ham, for han har atter problemer med halsen, og nu har han startet for sidste gang, siger Bo Larsen fra ejerkredsen til travservice.

-Vi har haft utrolig meget glæde af Rapido, der har givet os mange store oplevelser.

-Han har bl.a. vundet på Oslo Grand Prix-dagen på Bjerke og i Derbyweekenden på Lunden.

-Rapido er banerekordholder på Klosterskogen-banen i Norge, og han er ubesejret på flere norske baner.

-Jo, vi har haft mange glæde med ham, men nu er det slut.  Han har atter problemer med sin hals, så nu skal vi have fundet et sted, hvor Rapido kan nyde sit otium, siger Bo Larsen.

Rapido, der er er efter franske Biesolo og danske Dika, og opdrættet af Gunner Christiansen, har i alt startet 53 gange og har vundet 22 sejre, 7 anden og 8 tredjepladser.

Rapido er ejet af Anja Egholm og Anita Gregersen og var trænet af Morten Melin,