TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lette 125.000 dollars

af | Nyheder

USA’s bedste 3-åring Greenshoe med Brian Sears havde som ventet meget let spil i finalen i Kentucky Sire Stakes på The Red Mile i Lexington med 125.000 dollars til vinderen.

Ny sejr til Greenshoe – denne gang i 1.08.4!

På vej mod afslutningen af sin løbskarriere og frem til avlstjeneste på Hanover Shoe Farm startede USA’s bedste 3-åring Greenshoe (Father Patrick) søndag aften i finalen i Kentucky Fire Stakes for 3-årige hingste/vallakker på The Red Mile. Her var der en samlet præmiesum på 250.000 dollars.

Greenshoe var kæmpefavorit, og hvor stor en favorit han var afspejledes i disse procenter af spillet på ham kontra den samlede omsætning i løbet.

I Vinderspillet var 84% af den samlede omsætning sat på Greenshoe.

I Place (to første heste) var andelen af spil på Greenshoe 86%.

I Show (svarer til vort pladsspil) var ikke mindre end 93% af den samlede omsætning satset på Greenshoe.

I USA er man sikret odds 1,05 som minimum, og de der havde spillet på Greenshoe fik således en forretning på 5%. Uanset spilleform.

For selvfølgelig vandt Greenshoe med Brian Sears legende let.

Endda i en ny top tid – 1.08.4 efter en afslutning i 1.05.5 de sidste 400 meter.

Nærmest var Chin Chin Hall (Cash Hall – og helbroder til Stutteri Disneys Coventry Hall) med Peter Wrenn i 1.09.0, mens Super Schissel (Uncle Peter) med Scott Zeron blev nummer tre i 1.09.2.

Næste start for Greenshoe bliver Kentucky Futurity den 6. oktober.

Men ellers var det Yannick Gingras, der var manden i fokus på The Red Mile.

Yannick Gingras vandt seks af aftenens 10 løb og indkørte i alt 712.500 dollars!

Ready For Moni var en af seks vindere for Yannick Gingras.

Blandt hans vindere var den 2-Ã¥rige hingst Ready for Moni, der er efter Ready Cash og en Credit Winner-datter af Moni Maker.

Ready for Moni, der sejrede i 1.11.0, trænes af Per Engblom.

Den har nu startet 5 gange og har vundet 4 sejre og i alt 161.500 dollars.