TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Legestue for BBS Sugarlight

af | Nyheder

Det blev norsk sejr i Olympiatravet – men ikke ved storfavoritten Support Justice, men derimod ved tredje/fjerdefavoritten BBS Sugarlight med Peter Untersteiner, der dominerede løbet fra start til mål.

BBS Sugarlight med en jublende Peter Untersteiner skærer målstregen som sikker vinder vaf Olympiatravet. Foto Kanal 75

BBS Sugarlight med en jublende Peter Untersteiner skærer målstregen som sikker vinder vaf Olympiatravet. Foto Kanal 75

B B S Sugarlight (Super Light) var simpelthen en klasse bedre end sine konkurrenter denne regnvåde eftermiddag på Åby Travet.

Efter en lynstart og 500 meter efter 1.08.5 styrede Peter Untersteiner slagets gang til målstregen var passeret.

Favoritten Support Justice med Geir Vegard Gundersen er ingen raket fra start, og det kom til at kostede den en god placering i feltet undervejs – og en topplacering. Og Maven med Johnny Takter kom igen til at sidde for langt nede i feltet fra sit startspor i anden række.

BBS Sugarlight førte med Princess Griff i ryg og Il Mago Pellini udvendigt. On Track Pioraten kom til at sidde i andet par udvendigt og indvendigt for sig havde den danske Obi Wan med Flemming Jensen.

1.10.6/1000 m for BBS Sugarlight i spids for et tæt pakket felt.

På 650 meter tilbage begyndte Gundersen sit ventede angreb med Support Justice, men det stod hurtigt klart, at den ikke ville kunne være med i kampen om sejren.

Fredrik Solberg og Peter Untersteiner på æresrunde med BBS Sugarlight efter sejren i Olympiatravet. Kanal 75

Fredrik Solberg og Peter Untersteiner på æresrunde med BBS Sugarlight efter sejren i Olympiatravet. Kanal 75

Det var der sådan set ingen andre end BBS Sugarlight, der kunne.

På opløbshjørnet stak Peter Untersteiner og parret sejlede væk fra konkurrenterne til sejr i 1.10.7a/2140 m – kun 2/10 fra Nahars banerekord på distancen.

Nag BBS Sugarlight var der hård kamp om pladserne.

En overgang var man ved at tro, at Obi Wan måske kunne stryge inden om til en andenplads, men det rakte kræfterne ikke til.

Den sluttede syvende over mål.

Andenpladsen tog italienske Oasis Bi med Bjørn Goop kort foran Voltigeur de Myrt med Gabriele Gelormini – begge i 1.11.1. Derefter fulgte Support Justice i 1.11.2 fulgt af Princess Griff og Maven.

BBS Sugarlight trænes af den norske amatør Fredrik Solberg, der i samarbejde med Peter Untersteiner har forvandlet en ordinær hest til en verdenstjerne.

Sejren i Olympiatravet var 1.5 millioner SEK værd og BBS Sugarlight har nu tjent 3.6 mio. SEK i 2014 og 2015!!!