TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hannelore tæskede drengene

af | Nyheder

Superhoppen Hannelore Hanover (Swan fror All) er virkelig sprunget ud i fuldt flor i år og kun to gange tabt.

I går gik hun ud mod drengene i Centaur Trotting Classic på Hoosier Park & Casino, Indiana, USA.

Homicide Hunter lagde fra land med brask og bram og åbnede :26,4 (06,6) første quarter, men allerede på første langside begyndte Yannick Gingras at forbedre position med 13:10-favoritten og føringen var clearet kort før 3/4-milemærket.

Resten af vejen var et rent walk-over for Hannelore Hanover, der cruisede hjem på 10,1/1609 auto (1:52 4/5) og fik godt og vel $100.000 for det.

– Hun er bare en superhoppe. Jeg ville køre hende lidt bagfra denne gang, men det var en fin hest i spidsen så jeg blev nødt til at køre lidt tildigere end jeg havde tænkt mig. Hun var stærk ved indgangen til opløbet og gled bare væk ned mod mål. Hun var utrolig fin igen i aften, sagde Yannick Gingras efter sejren.

Hannelore Hanover slår drengene i Centaur Trotting Classic - Foto: USTA

Hannelore Hanover slår drengene i Centaur Trotting Classic – Foto: USTA

 

Ron Burke træner hende og sagde bl.a. efter sejren:

– Jeg har altid vidst, at hun var en fin hoppe. Jeg sagde til Yannick sidste år, at hun var den tredjebedste hoppe i landet og det beviser hun nu.

– Jeg er vældig glad for Mission Brief, men Hannelore Hanover er ikke dårligere. Forhåbentlig kan Mission Brief komme tilbage og vi kan se de to mod hinanden for de er helt sikkert to af de allerbedste hopper jeg nogensinde har haft og det siger vel lidt eftersom jeg også trænede Buck I St Pat.

Ialt har Hannelore Hanover nu $1.201.685 på præmiekontoen.