TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fire danske sejre

af | Nyheder

Søndag noterede vi i alt fire danskrelaterede sejre i Norge og Sverige. 

På Forus-banen vandt Voulez Vous (Diesel Don) sin første sejr siden eksporten til Norge i 2015!

Den nu 7-årige hoppe har ellers gjort det rimeligt i sit nye hjemland med over 160.000 NOK i indkørte præmier, men det var altså først i dag, det lykkedes for Voulez Vous at komme først over stregen.

Voulez Vous blev kørt til sejr af Ole Gaute Gudmestad i tiden 1.14,5a/2140 meter til et vinderodds på 61,96.

Voulez Vous, der er opdrættet af Gunvor Nedergaard og i øvrigt storesøster til talentfulde Djohndjohn, fik 16.000 NOK for sejren. 

På Halmstad var der såkaldt “Breddedag” hvor størsteparten af løbene var forbeholdt kusker, som enten havde kørt højst 150 sulkyløb i 2017 eller er født i 1993 eller senere. 

Søren Boel

Topscorer med to sejre var den tidligere Skive-træner Jan Hansen, som i mange år har slået sine folder i svensk travsport, hvor han driver en mindre stald på Halmstad sammen med hustruen Helena Egertoft.

Jan Hansen sejrede med hhv. Garnsey Boko (Andover Hall) og Barkåks Nero (Nathly Crown) og er nu noteret for tre sejre i år i 43 starter.

Samme antal sejre har ligeledes danske Søren Boel – jockey hos Peter Untersteiner – også vundet i år; nummer tre kom i dag med amatørtrænede Last Chance L (Dream Vacation).