TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu et Muscle Hill-føl

af | Nyheder

For tredje år i træk har Laurel America, der ejes af Panamera Racing, født føl efter verdens måske bedste avlshingst, Muscle Hill.

Laurel America, der var en fin væddeløber med rekord 1.10.4 og en indtjening på 2.7 mio. SEK, kommer ud af en stærk søskendeskare, der også omfatter Red Rose America og Sylvester America, der begge er millionærer – og trioen er i øvrigt helsøskende med afstamningen Varenne – Armbro Voice!

Laurel America har nu fået sit tredje føl, et hingstføl efter Muscle Hill og hun skal igen insemineres med Muscle Hill.

Hendes første afkom er Eric The Eel, der er i træning hos Erik Bondo i Italien, hvor den træner virkelig fint. I fjor fik Laurel America en hoppe, Hillary Hill – såvel Eric the Eel som Hillary Hill er begge også efter Muscle Hill.